Dykning ved Koh Surin
Koh Surin besøges hovedsageligt af liveaboards fra Phuket. Mange af dykkerstederne her findes langs strandrevene, mens andre fører rundt om småøer og langs væggene ad lodrette og undersøiske søjler.
De omfattende koralrev omkring Koh Surin er det sted i Thailand, hvor der findes flest forskellige typer hårdkoraller. Selv om udvalget af blødkoraller og fisk ikke er helt så imponerende som andre steder i Thailand, så finder man alligevel fisk, som man ikke møder ved Similan øerne, så som napoleonfisk, storhovedet papegøjefisk og tomat-klovnfisk. Derudover møder man stort set altid havskildpadder.
Få liveaboards både besøger disse øer. Dette skyldes ikke dårlig dykning, men nærmere deres geografiske placering. De fleste liveaboards med 4 overnatninger har ikke tid til både Surin og Similan og vælger derfor stort set altid Similanøerne. Så dem, der kommer herud, har det oftest nærmest for sig selv og kan opleve et sted, der ikke er overrendt af turister - som så mange andre steder i Thailand.
Øgruppen blev udlagt til Mu Koh Surin National Marine Park i 1981 og ligger kun 7 km syd for grænsen ind til Myanmar (Burma) og 68 km km nord for Similanøerne. Øerne er ubeboede bortset fra en park campingplads og en Moken hav-sigøjner landsby. Der er to hovedøer - Nua (nord) and Tai (syd) - plus 3 mindre øer og to klipper i vandet. Thailands verdenskendte dykkersted Richelieu Rock ligger 15 km øst for Surinøerne.
På sydøstspidsen af Koh Surin Tai ligger der to parallele klipper vinkel ud for det lavvandede koralrev. De går ud i det dybere vand og der er der ofte meget strøm, der tiltrækker revhajer. Harlekin spøgelsesnålefisk og andre slags nålefisk gemmer sig ved blødkorallerne og viftekorallerne omkring disse klipper.
På revskråningen kan man lede efter kaninfisk, kirurgfisk og gryntefisk. Har man dykket andre steder i Thailand, ved man, at der ofte er nogle enorme aftrækkerfisk, der vogter over deres ufødte unger. Her er Surin ikke anderledes og man skal altid tage sig i agt for de store aftrækkerfisk.
Ved østkysten af Koh Torinla er der et stort koralplateau med hårdkoraller, der næsten når overfladen, når det er lavvande. Her ses en masse forskellige slags fisk - fx kardinalfisk. Lidt ude fra kysten er der nogle klipper, der tiltrækker en masse fisk. Her møder man ofte flagermusfisk og barrecudaer på dybder ned til 30 meter. Derudover er makraller og nogle gange grå revhajer.
Mange kommer til Koh Surin for at snorkle. Dette skyldes, at mange af koralrevene går helt op til overfladen, hvilket gør, at snorklere her kan se en masse slags fisk helt tæt på. Dette er især ved Koh Torinla i syd og Koh Chi i nord, hvor revene er utroligt flotte og man ofte ser sorttippede revhajer (hvilket man ikke gør ved Similan øerne). Dette gør liveaboard-turene attraktive for både dykkere og snorklere.
Dykkersæson
Dykkersæsonen går fra midten af oktober til tidlig maj - den bedste periode er dog fra december til april. Uden for disse måneder regner og blæser det ofte meget.
Dykkerforhold
Godt for: Liv og helbred på revet, snorkling og begyndere
Dybde: 5 - > 30 m
Sigtbarhed: 5 - 20 m
Strøm: Kan være stærk
Vandtemperatur: 27 - 30°C
Niveau: Begynder til øvede
Antal dykkersteder: > 10
Afstand: 200 km nord for Phuket (10 timer)
Adgang: Liveaboards
Anbefalet rejselængde: 5 - 6 dage på liveaboard, der også besøger Similan.
Dybde: 5 - > 30 m
Sigtbarhed: 5 - 20 m
Strøm: Kan være stærk
Vandtemperatur: 27 - 30°C
Niveau: Begynder til øvede
Antal dykkersteder: > 10
Afstand: 200 km nord for Phuket (10 timer)
Adgang: Liveaboards
Anbefalet rejselængde: 5 - 6 dage på liveaboard, der også besøger Similan.
Videoer fra Koh Surin
Synes godt om koralrev.dk på Facebook