Forside      Koralrev & koraller      Dyreliv      Dykkersteder      Artikler & oplevelser      Videoer      Billeder      Nyheder      Dykkerbegreber      Om koralrev.dk                      facebook   

Havskildpadder

Havskildpadder er uden tvivl de mest elskede dyr under vandet. Dette skyldes deres yndefulde måde at bevæge sig gennem vandet, deres 'cool" udseende og deres sjove personlighed.

Havskildpadder har altid været omgivet af megen mystik. I oldtiden kendte de gamle grækere allerede til de havskildpadder, der lever i Middelhavet, og de første sømænd som vendte hjem langvejs fra kunne berette om havskildpadder fra de store og varme have. Underligt nok har det dog altid været meget småt med indsigt og information om havskildpadders levevis.

I dag ved man, at havskildpadders tilpasning til livet i havet er udtryk for den højeste grad af perfektion. Den strømlinede krop reducerer vandmodstanden til et minimum og dette kombineret med vandets store opdrift, gør det forholdsvis nemt for de tunge, men stærke dyr at komme frem. De kraftige, skovlformede forluffer minder næsten mere om vinger end ben og det er ikke helt forkert at sige, at havskildpadder "flyver" under vandet.
Det meste af livet er en havskildpadde på ensom vandring rundt i oceanerne og observationer fra land er mere undtagelsen end reglen. Hannen bliver på havet for altid. Og hunnen kommer kun på land om natten en enkelt eller nogle få gange om året, hvor hun møjsommeligt kravler op for at lægge sine æg.

Størrelse

Størrelsen variere alt efter hvilken havskildpadde man kigger på. Olivenfarvet Ridleyskildpadder er de mindste og er ca. 60 cm i længde og vejer omkring 45 kg, når de er fuldt udvokset. Læderskildpadden derimod kan være helt op til 2 meter i længden og veje helt op til omkring 900 kg.

De 7 forskellige havskildpadder

Læderskildpadden er den største af alle havskildpadder – og faktisk også et af de største krybdyr. Den er i gennemsnit halvanden meter lang og vejer mellem 200 og 500 kg.
 
 
Grøn havskildpadde / Suppeskildpadde
Den grønne havskildpadde, eller suppeskildpadden som den også kaldes, er den næststørste af havskildpadderne. Den kan blive op til halvanden meter lang og veje 230 kg. Dog er de i gennemsnit kun en meter lange og vejer 150 kg.
 
Den ægte karetteskildpadde er omkring en meter lang og vejer mellem 40 og 60 kg. Den har et meget smukt skjold, der er gyldenbrunt med striber i forskellige nuancer. Den har et langt hoved og et spidst næb formet på samme måde som en rovfugl, deraf navnet på engelsk (Hawksbill).
 
Den uægte karetteskildpaddes navn på engelsk (loggerhead turtle) hentyder til dens usædvanligt store hoved. Den har samtidigt meget stærke kæbemuskler og et næb, som den bruger til at knuse skaldyr.
 
 
Australsk fladrygget havskildpadde
Denne havskildpadde har fået sit navn på grund af dens flade skjold. Skjoldet er ovalt i en grågrøn nuance og er omkring en meter langt.
 
 
 
Den olivenfarvede Ridleyskildpadde ligner meget Kemps Ridleyskildpadde. Dens skjold er hjerteformet og har, som navnet antyder, en olivengrøn farve. Dens hoved er større end de andre havskildpadders.
 
 
Kemps Ridleyskildpadde
Kemps Ridleyskildpadde er verdens mindste havskildpadde. Den er omkring 50-70 cm lang og vejer højst op til 45 kg. Den har et næb, som den bruger til at knuse krabber med, som er dens foretrukne føde.
 

Hvor kan man dykke med havskildpadder?

Et af de bedste steder at se havskildpadder er ved Sipadan i Malaysia. Øen Sipadan (og mange andre i området) er steder hvor havskildpadderne ligger deres æg. Her er det ikke ualmindeligt at se 20-30 havskildpadder under et enkelt dyk. Her er havskildpadder overalt...
 
Det er dog muligt at se havskildpadder de fleste steder, hvor der findes koralrev. Nogle steder skal man dog være mere end heldig.
 
Det er ikke ualmindeligt at se havskildpadder i: Egypten, Maldiverne, Seychellerne, Tanzania, Mexico, Indonesien, Australien osv.

Video med havskildpadder (af Koralrev.dk)

 

Videoer med havskildpadder

 
 
 


Billeder af havskildpadder

 
 
 
 
 
 



Synes godt om koralrev.dk på Facebook