Forside      Koralrev & koraller      Dyreliv      Dykkersteder      Artikler & oplevelser      Videoer      Billeder      Nyheder      Dykkerbegreber      Om koralrev.dk                      facebook   

Dykning ved Sipadan Island i Malaysia

Den lille ø Sipadan, som ligger på østkysten af Borneo, er grunden til, at dykkere tager til Malaysia. Stærke havstrømme mod den oceaniske ø's klippevægge tilfører næringsstoffer, som er med til at opretholde et fantastisk økosystem, med et forbløffende undervandsliv.

Dykkerperlen ud for Borneo

Ved Sipadan finder man toppen af dykning i Malaysia - og uden tvivl et af de bedste steder i verden. Sipadan er en lille ø, som ligger ca. 1 time fra fastlandet. Her er stærke strømme, som bringer føde, som tiltrækker fisk, som tiltrækker store fisk, som tiltrækker flere og flere fisk, hajer og skildpadder. Dykkerstederne omkring Sipadan ligger alle meget tæt og er kun en lille smuttur i speedbåd væk. Ingen af dem er ens, men de har en ting til fælles: Fantastisk meget at se!!

Det er ikke svært at forstå hvorfor Jacques Cousteau blev "ophidset" over Sipadan, og da han besøgte den kaldte han den for: "Et urørt mesterværk". Turismen har dog gjort at den ikke længere er helt så urørt, men det er stadig en fortræffelig oplevelser at dykke her.
 

Højdepunkter ved Sipadan

At være ved Sipadan er et højdepunkt i sig selv. Blå himmel, klart vand og dykkersteder tæt på, men det er først under overfladen at øen viser sit sande jeg:

South Point - Dette er et typisk Sipadan dyk med flotte farvefulde koralvægge med hajer, havskildpadder og store mængder af alle de store fisk og muligheden for at en hammerhaj dukker op. Det er svært at vælge om man skal kigge mod koralvæggen eller kigge ud i det blå i håb om de store fisk. Her er intet kedeligt "safety stop", i stedet kan man bruge de sidste minutter over flotte koralhaver som er fyldt med farve og liv.

Barracuda Point - Et af de mest populære dykkersteder omkring Sipadan. Enorme mængder af havskildpadder, stimmer af jackfisk, vimpelfisk er bare en lille del af stedet. Her også flere forskellige slahs hajer, men det virkelige højdepunkt er den store barracuda. Det vrimler med barracudaer omkring en, nogle gange i enorme stimmer - sikke et syn.

Hvordan kan jeg dykke ved Sipadan

Der findes flere flotte resorts på de nærliggende øer, som kan fungere som base for dykning omkring Sipadan. Her er ingen liveaboards som er værd at overveje. De tætteste resorts findes på Mabul og Kapalai

Sipadan-Mabul Resort
http://sipadan-mabul.com.my/
 
Sipadan Water Village Resort, Mabul Island
http://swvresort.com/
 
Kapalai Island Resort
http://sipadan-kapalai.com/

Dykkersæson

Sæsonen på Sipadan løber hele året, men det siges at de bedste dykkerforhold findes fra april til december, hvor july og august er bedst. Regntiden falder normalt mellem januar og marts, hvor det dårlige vejr nedsætter sigtbarhed. Regntiden er de seneste år ikke faldet helt på samme tidspunkt og har været svær at forudsige.

Dykkerforhold

Godt for: Store fisk, vægdykning, strømdyk og erfarne dykkere
Ikke godt for: Vrag, begyndere og til ikke dykkerrelaterede aktiviteter
Dybde: 5 - > 40 m
Sigtbarhed: 10 - 30 m
Strøm: Kan være stærk
Vandtemperatur: 26 - 30°C
Niveau: Øvede - meget erfarne
Antal dykkersteder: 12
Afstand: 12 km (25 minutter) syd fra Mabul, og 10 km (18 minutter) sydvest fra Kapalai
Adgang: Fra Mabul og Kapalai
Anbefalet rejselængde: 5 - 14 dage

Video fra Sipadan Island




Synes godt om koralrev.dk på Facebook



Nordic distributor of high quality under water video and camera housings.

Dykkerbogen er en dykkerbog skrevet af dykkere til dykkere. Den indeholder mange spændende kapitler fx om hajer, skildpadder, rokker samt en gennemgang af verdens bedste dykkersteder.