Forside      Koralrev & koraller      Dyreliv      Dykkersteder      Artikler & oplevelser      Videoer      Billeder      Nyheder      Dykkerbegreber      Om koralrev.dk                      facebook   

Dykning ved Hin Daeng

Hin Daeng er topstedet i Thailand for dykning med hvalhajer og djævlerokker. Holder man øjnene i det blå, kan man nærmest ikke undgå at se djævlerokker, der laver loop på loop.
 
Hin Daeng (der betyder rød klippe) er en enorm undervandsformation, der kun lige bryder 3 meter op gennem overfladen. Den østlige og nordlige side er relativt lavtvandede, mens den vestlige og sydlige side byder på en sandskråning med pletter af koraller og en fantastisk dropoff.
 
Kigger man kun på de bare klipper, der bryder vandet, har man ingen ide om, hvor smukt et dykkersted, Hin Daeng egentligt er. Mange lokale dykkerbumser har dette sted som deres absolutte favoritsted.
 
Hin Daeng byder på nogle flotte røde blødkoraller og store mængder af trevalle og hestemakreller, der gør, at man nærmest mødes af mur af sølv. Et normalt dyk ved Hin Daeng starter ved vestsiden, hvor man dykker ned langs en stejl væg. Man skal passe på sin dybde, da væggen falder til 70 m i den sydlige ende. Bortset fra at kigge på de smukke røde blødkoraller, så hold øjnene i det blå, for det er her, man meget ofte ser hvalhajer. Kig også op i ny og næ, da du kan være heldig at se skyggen af en djævlerokke.
 
Under opstigningen kan man se barracudaer, der jagter deres bytte og store stimer af musketerfisk. Klipperne på det lave vand gemmer på muræner, krabber, rejer og meget mere. Her er massere at se, selv under ens sikkerhedsstop. Hin Daeng ligger inde i Mu Koh Lanta National Marine Park.

Dykkersæson

November til april.

Dykkerforhold

Godt for: Store fisk, liv og helbred på revet, fotografering, sigtbarhed og avancerede dykkere
Ikke godt for: Vrag, begyndere og snorkling
Dybde: 5 - > 40 m
Sigtbarhed: 15 - 40 m
Strøm: Kan være stærk
Vandtemperatur: 27 - 30°C
Niveau: Øvet til avanceret
Antal dykkersteder: 2
Afstand: 100 km sydøst for Phuket og 90 syd for Phi Phi
Adgang: Dagsture fra Phi Phi og liveaboards
Anbefalet rejselængde: 1 - 2 dage

Videoer fra Hin Daeng

 



Synes godt om koralrev.dk på Facebook