Forside      Koralrev & koraller      Dyreliv      Dykkersteder      Artikler & oplevelser      Videoer      Billeder      Nyheder      Dykkerbegreber      Om koralrev.dk                      facebook   

Muræner

Der findes omkring 100 forskellige slags muræner i verden. De er nogle af farligste og grimmeste fisk, men alligevel på samme tid nogle af de mest spændende og sejeste, man kan opleve på sin dykkertur.
 
MuræneDer findes som sagt omkring 100 forskellige slags muræner og de er meget forskellige i størrelse. De mindste måler kun omkring 25 cm, mens kæmpe murænen kan blive op til 4 meter lang. Deres udseende er også meget forskelligt. Man kan opleve muræner, der er spættede, stribede, fregnede og deres farve kan være brun, hvid, gul, sort, grå og blå,
 
Selvom de kan se forskellige ud, er man dog sjældent i tvivl, om man kigger på en muræne, da de ikke minder ret meget om andre dyr under vandet. Muræner har en rygfinne, der løber næsten hele vejen igennem deres krop. At den mangler både bugfinne og brystfinne får den til fremstå som en slange.
 
Murænens hoved er stort med øjnene placeret langt fremme og den har en meget bred mund og nogle ret uhyggelige tænder, der normalt er meget store. Tænderne er beregnet til at flænse kød på andre fisk. Derudover har de endnu flere tænder nede i deres hals, som bliver brugt til at fastholde og trække deres bytte ned gennem deres mave. Det er de faktisk det eneste dyr, der er kendt for at have.

Adfærd

MuræneMuræner udskiller en slim hen over deres glatte krop, der derved giver dem mulighed for at svømme hurtigt rundt på revet, uden at det slider på deres krop. Der sidder ofte parasitter på kroppen, som gør murænerne populære blandt renserejer.
 
På grund af murænernes små gæller, bliver de nødt til hele tiden at åbne deres mund for at opretteholde et flow af vand og derved få respiration. Dette bliver ofte tolket som, at murænerne er aggresive, men hvis man ved bedre, så er det faktisk bare for "at trække vejret". Murænerne har dog et temmeligt dårligt syn, så flere mennesker, der har forsøgt at fodre dem, har mistet en finger, fordi muærenen ikke har kunne se, hvor "maden" sluttede og hvor hånden og fingrene startede. Så et godt råd: Lad vær med at fodre dem... det gælder alle fisk i koralrevene.

Føde

Muræner spiser mest andre fisk. De jager for det meste om natten, hvor de kan bruge deres fantastiske gode lugtesans, der opvejer deres dårlige syn. Dette betyder, at skadede eller døde fisk tit spises af murænerne.
 
Ellers venter murænerne i deres huller og sprækker, indtil der kommer en fisk tæt nok på. Når det sker, så angriber de med en enorme kraft og hurtighed. Det vil enhver dykker, der har set en muræne angribe, kunne nikke genkendende til.

Livscyklus

Muræner lægger æg, der flyder rundt i vandet i omkring 8 måneder. Derefter udklægges de og svømmer ned til revet og bliver efterhånden til en muræne. Muræner kan blive fra omkring 6 år til 36 år gamle.

Fjender

De primære fjender for muræner er andre muræner, men også store fisk så som barracudaer. Men faktisk har de stort set ikke noget at være bange for, hvilket måske også forklarer, hvorfor de tør leve i klippesprækker og huller, hvor det ellers er svært at flygte fra.

Facts om muræner

Navn: Muræne
Engelsk navn: Moray Eel
Videnskabeligt navn: Muraenidae
Størrelse: 25 cm - 4 meter
Føde: Andre fisk
Fjender: Enkelte store pelagiske fisk og andre muræner
Hvor findes de: De fleste steder i verden

Videoer med muræner

 
 
 
 
 

Billeder af muræner

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 



Synes godt om koralrev.dk på Facebook