Forside      Koralrev & koraller      Dyreliv      Dykkersteder      Artikler & oplevelser      Videoer      Billeder      Nyheder      Dykkerbegreber      Om koralrev.dk                      facebook   

Dykning i Mozambique

Det varme vand i Det Indiske Ocean er fyldt med liv. Mozambique byder på 1200 arter af fisk, djævlerokker, hajer, delfiner, skildpadder og pukkelhvaler. Listen er næsten uendelig og det bedste er, at man har det næsten for sig selv.
 
At dykke i Mozambiques varme, krystalklare vand og rundt omkring dets øer er en spændende og berigende oplevelse. Mozambique er uden tvivl et af de fedeste steder at dykke. Her er uspolerede koralrev og en overdådig mængde af forskellige fisk.
 
Det meste dykning foregår fra 10-40 meter og her er normalt fin sigtbarhed, hvilket ofte giver gode muligheder for undervandsfotografering. Her findes mange forskellige typer koraller, men det er dog de utroligt mange forskellige slags fisk, der virkelig trækker dykkere fra hele verden til Mozambique. Revene tiltrækker nogle af de store fisk, mens man ved koralrevene finder de farverige koralrevsfisk så som vimpelfisk, sommerfuglefisk, aftrækkerfisk, storøjefisk osv. 
 
Dykning i Mozambique er muligt hele året rundt. Den kan være meget forskellig alt efter, hvornår man dykker her. Her ses ofte djævlerokker, barracudaer, muræner, hajer, kæmpe stimer af makreller, kæmpe hummere og en masse andet. Hvalhajer kan også opleves og ses meget ofte mellem december og april.
 
Derudover byder Mozambique på delfiner, forskellige slags havskildpadder og pukkelhvaler. Hvis man er rigtig heldig, kan man måske møde en søko.

Dykkersæson

Der kan dykkes i Mozambique året rundt. Havtemperaturen spænder mellem 21 og 30 grader.

Dykkersteder i Mozambique

Bazaruto Archipelago
Ponta Malongane
Ponta do Ouro
Quirimbas Archipelago
Tofo
 
Zavora er en meget ny dykkerdestination, der ligger ca. 80 km syd for Tofo Beach. Ved Zavora vrimler det med djævlerokker, da her findes flere pudsestationer på meget lavt vand. Derudover kan man møde tigerhajer, tyrehajer, skildpadder og en masse andet. Uden tvivl et upcoming sted.

Videoer fra Mozambique




Synes godt om koralrev.dk på Facebook





Dykkerbogen er en dykkerbog skrevet af dykkere til dykkere. Den indeholder mange spændende kapitler fx om hajer, skildpadder, rokker samt en gennemgang af verdens bedste dykkersteder.