Natdyk ved Lighthouse Reef i Dahab

20. april 2009 af Peter Steen Leidersdorff

Natdykning har altid fascineret, men samtidigt skræmt mig en smule. I marts fik jeg endelig prøvet det, selvom jeg faktisk ikke engang måtte, da jeg ikke har et Advanced Open Water certifikat. Men sikke en oplevelse.

Jeg har en smule sommerfugle i maven, da vi går ned ad gågaden i Dahab. Vi er på vej ud til vores første natdyk nogensinde og det har krævet lidt overtalelse, at få lokket Sandra med. Milad, vores divemaster, er dog roligheden selv, hvilket hjælper en del. Vi har iført os alt udstyret hos Desert Divers og er derfor nødt til at gå ned til Lighthouse Reef med alt udstyret på. Vi begiver os langsomt ud i vandet, tænder vores lygter og får maske og finner på. Milad spørger en sidste gang, om vi er klar - det er vi selvfølgelig, selvom jeg kan se på Sandra, at hun er mindst ligeså spændt som jeg (nogle ville måske mene, at hun ser en smule nervøs ud). Følelsen i kroppen er adrenelin blandet med en smule uhygge - på den gode måde.

Vi går langsomt ned på 2 meter og venter lidt her på sandbunden. Efter OK signalerne bevæger vi os langsomt ud mod Lighthouse Reef. Vi har dykket ved dette rev utallige gange, så vi ved nogenlunde, hvad der venter. Det første, der slår mig, er, hvor meget man egentlig kan se, selvom det er mørkt ovenover og vi kun har én lygte hver. Normalt synes jeg, at dykning er noget af det meste fredfyldte og afslappende, der findes - dette bliver endnu mere tydeligt, når det er mørkt. Det er som om, man bare svæver rundt i en lidt uhyggelig mørk verden, hvor ens sanser er 100 procent på vagt.

Efter 3-4 minutter når vi revet, som er en let skrånende væg fyldt med koraller og fisk. Selvom det er mørkt, er her stadigvæk liv. En del af fiskene ligger og sover blandt korallerne. Overalt er der ligesom nogle hvid-røde "blomster" der har foldet sig ud, hvilket jeg aldrig har set før. Langsomt går vi dybere ned og længere ud langs væggen og det bliver langsomt mørkere. Det er spændende at lede efter fisk og andet liv mellem koraller og sten. Mange af korallerne står i flotte farver, når lyset fra ens lygte rammer dem - især nogle af blødkorallerne. Jeg føler mig en smule som en detektiv, der leder og søger i mørket.

Som altid holder jeg øje med mit luftforbrug og mærkeligt nok bruger jeg mindre luft, end jeg plejer. Jeg ved ikke, om det er fordi jeg er så afslappet - men fedt, for det betyder jo, at vi kan være længere nede. Vi begynder stille og roligt at bevæge os tilbage langs koralvæggen og kort efter drejer vi væk fra væggen og svømmer langs sandbunden over mod nedgangsstedet ved Desert Divers (altså ikke der, hvor vi gik i). Det er en tur på et par hundrede meter. På bunden ligger der flere dæk og krukker, som alle vrimler med liv. Vi møder kuffertfisk, klovnfisk, kuglefisk, dragefisk og mange andre.

Vi når det sted, hvor vi har planlagt at skulle gå op, men vi har alle rigeligt med luft tilbage, så vi svømmer en tur ud mod det rev, der findes i Masbat Bay (eller Bannerfish Bay). Her ser vi flere store dragefisk, som alle bliver draget hen i mod os af lyset. Lidt skræmmende, når man ved, hvor giftige de er. Under en koralrev på bunden finder vi en kæmpe muræne, der formentlig er flere meter lang. Den ser lidt irreteret ud, når vi lyser på den, men smuk er den - på sin helt egen måde.

Hvis du ikke har prøvet at dykke om natten, er du gået glip af noget af det mest spændende ved dykning. Det er afslappende, spændende og en lille smule uhyggeligt. Man ligger konstant og tænker på, om der mon dukker et eller andet stort og uhyggeligt op fra dybet - måske en haj. Det gjorde der dog ikke i vores tilfælde ... men man ved jo aldrig.