El Niño fænomenet

14. november 2007 af Peter Steen Leidersdorff

I det tropiske Stillehav udspilles med jævne mellemrum et specielt klimafænomen kaldet El Niño. El Niño forekom senest i 1997/98 i en usædvanlig kraftig udgave og i 2002/03 i en moderat udgave. El Niño har stor indflydelse på vejr og klima på store dele af jorden; f.eks. forårsagede 1997/98 El Niño'en at store dele af den normale nedbør i Sydøstasien udeblev, hvilket gav forhold, der muliggjorde usædvanligt kraftige skovbrande.

El Niño fænomenet

Fra oprindeligt at have været den lokale betegnelse for en svag, varm havstrøm, der løber langs Ecuadors og Perus kyster hvert år ved juletid, er El Niño (som er spansk og betyder drengebarn, i dette tilfælde Jesusbarnet) nu blevet synonymt med en udbredt opvarmning af den centrale og østlige del af det tropiske Stillehav. El Niño fænomenet har været kendt i århundreder af lokale fiskere, men det er først inden for de seneste årtier, at man er blevet klar over, at El Niño påvirker vejret over store dele af jorden. El Niño forekommer normalt med intervaller mellem to og syv år.

For en typisk El Niño vil opvarmningen af havet ud for og Ecuadors og Perus kyster starte allerede sidst på foråret eller først på sommeren (dvs. den nordlige halvkugles forår og sommer) og toppe omkring jul. I løbet af det følgende forår og sommer vil havtemperaturerne almindeligvis vende tilbage til det normale. Ofte - men ikke altid - fortsætter afkølingen, og man får så en tilstand, som er modsat El Niño med havtemperaturer under det normale i den østlige del af det tropiske Stillehav. Denne tilstand betegnes ofte La Niña (lille pige).

I 1998 blev store dele af det indiske ocean ramt af vejrfænomenet ”El Niño”, som fik havtemperaturen til at stige voldsomt mange steder – nogle steder nåede temperaturen op på 33-34 grader. De høje temperaturer forudsager "koralblegning", som opstår, når koraller udsættes for kraftige stresspåvirkninger af det omgivende miljø.

En af disse stressfaktorer kan være forhøjede vandtemperaturer. Dette får de alger, som sørger for føde til korallerne og som også giver dem deres farve, til at forlade korallen. Som regel vil algerne vende tilbage og korallerne vil komme sig, når vandet igen bliver køligere. Men en udstrakt og langvarig koralblegning kan betyde, at korallerne dør. I så fald vil koralrevet blive ødelagt.

Seychellerne var et af de steder, der i 1988 blev ramt meget hårdt af forhøjede havtemperaturer, hvilket nogle steder fik op til 90% af korallerne til at dø. De bløde koraller rammest først, mens nogle af de hårde koraller bedre kan holde. Koralblegningen er værst på inder-øerne i Seychellerne, mens mange af yderøerne ikke er ramt så hårdt, da havdybden omkring disse øer er langt større.