Forside      Koralrev & koraller      Dyreliv      Dykkersteder      Artikler & oplevelser      Videoer      Billeder      Nyheder      Dykkerbegreber      Om koralrev.dk                      facebook   

Læderskildpadde

Læderskildpadden er den største af alle havskildpadder – og faktisk også et af de største krybdyr. Den er i gennemsnit halvanden meter lang og vejer mellem 200 og 500 kg.
 
Mens de andre havskildpadder lever i varmt vand, lever læderskildpadden i forholdsvis koldt vand. Det skyldes, at den har et særligt blodkredsløb, der gør, at den kan holde sin kropstemperatur et par grader varmere end vandet omkring den. Samtidig er det også den havskildpadde, der kan dykke dybest.
Læderskildpadden kan dykke helt ned til dybder på over 1000 meter. Det er ikke blot det dybeste for havskild- padder, men i det hele taget for krybdyr.
Læderskildpadden har fået sit navn fordi den i modsætning til andre havskildpadder, der har hårde skjolde, har et blødere og mere læderagtigt skjold. Skjoldet er sort, mens dens ben er hvide.
 
Læderskildpadden spiser hovedsagligt vandmænd og den er derfor et vigtigt led i opretholdelsen af fiskebestanddelen, da vandmænd æder fiskelarver.

Læderskildpadden er desværre stærkt truet og står på IUCN’s røde liste som Critically Endangered.
 

Navn: Læderskildpadde
Engelsk navn: Leatherback turtle
Videnskabeligt navn: Dermochelys coriacea
Størrelse: I gennemsnit 150 cm. lang og vejer  200 – 500 kg.
Føde: Hovedsageligt vandmænd og salper
Hvor findes den: I Stillehavet, Atlanterhavet og Det Indiske Ocean




Synes godt om koralrev.dk på Facebook