Forside      Koralrev & koraller      Dyreliv      Dykkersteder      Artikler & oplevelser      Videoer      Billeder      Nyheder      Dykkerbegreber      Om koralrev.dk                      facebook   

Maldiverne – mit sande dykkerparadis

15. maj 2018 af Redaktionen


Maldiverne består af de ca. 1200 smukkeste koraløer fordelt på 26 atoller i det Indiske Ocean og er en drømme destination for alle dykkere & snorklere.

Jeg har været så heldig at opleve det unikke univers som udspiller sig under vandet ved 2 forskellige atoller på mine rejser til Maldiverne. Jeg har både prøvet åbenhavs dyk samt dykning ved stedernes egne koralvægge. Der er ingen andre steder hvor jeg har dykket (Bali, Egypten, Mauritius) som måler sig med de dykkeroplevelser jeg har haft på Maldiverne.
 
Dykning er I sig selv fantastisk .. at kunne trække vejret uhindret under vandet og samtidig bare ligge vandret ved koralvæggene og observer livet under vandet, lytte til egen vejrtrækning .. det er balsam for sjælen. Der er utallige fiskearter med farver og former man ikke kan forestille sig fandtes i virkeligheden.
 
Lige når man dykker ned mærker man forventningens glæde og adrenalinen bruser højt når man møder store dyr som mantaer, hajer, skildpadder, store moraneål og stingrays - og de flyder rundt omkring sig. Det er både frygtindgydende og lokkende på en gang og stemningen tager man med sig hjem. Hver gang man tænker på oplevelsen og måske er så heldig at kunne gense lidt af det.
 
Når man ligger i vandet og kigger på det liv som udspiller sig foran en, står tiden stille. Livet under vand står aldrig stille og alle har et formål – og det er en gave at få lov til at være en del af.
 
Det dyk i Maldiverne jeg husker bedst

Min største dykker oplevelse i Maldiverne var da jeg var ude for at se Mantaer. Vi lå i en dybde på ca. 8 meter og Manterne cirklede rundt over os i ca. 5 meters dybde. Det var fantastisk at ligge der under og kigge op på disse store dyr, som bare cirklede stille og roligt rundt over os - sollyset kunne ses oppe fra og ned på dem. Det var en meget majestætiske og unikt oplevelse - wow.





Dykkerbogen er en dykkerbog skrevet af dykkere til dykkere. Den indeholder mange spændende kapitler fx om hajer, skildpadder, rokker samt en gennemgang af verdens bedste dykkersteder.