Forside      Koralrev & koraller      Dyreliv      Dykkersteder      Artikler & oplevelser      Videoer      Billeder      Nyheder      Dykkerbegreber      Om koralrev.dk                      facebook   

Opdriftskontrol for blærerøve

24. februar 2010 af Søren Knudsen

I sidste uge i artiklen Opdriftskontrol for dummies fokuserede vi på at definere hvad vi egentlig forstår ved god opdriftskontrol, samt basal afvejning. Denne artikels ærinde er at give nogle konkrete anvisninger på hvordan man kan forbedre sin opdriftskontrol samt nogle øvelser, man med fordel kan prøve af både i svømmehal og i åbent vand.

“Den allervigtigste regel i dykning er, at man aldrig - gentager, aldrig - må holde vejret.” - Din instruktør da du lærte at dykke.

I dykning findes der mange hellige køer eller bud, som vi almindeligvis ikke tør udfordre eller forbryde os imod. Reglen ovenfor om aldrig at holde vejret, er én som bankes godt og grundigt ind bag masken hos alle nye dykkere. I virkeligheden burde der være en længere række nuanceringer og undtagelser (Blandt mange andre eksempler kunne nævnes, at det f.eks. kan være ganske fornuftigt at holde vejret hvis man er model for en undervandsfotograf, og ikke vil ødelægge billedet med bobler.) Disse undtagelser nævnes dog ikke, fordi instruktører og undervisningssystemerne bag dem primært har ét ærinde - nemlig at passe på kursisten! Tommelfingerreglen hindrer ekspansionsskader, og det er så vigtigt at vi må tilgive huskereglen at den ikke fortæller hele sandheden.
 
Her på koralrev.dk er det ikke vores mål at slagte hellige køer, men for at få god opdriftskontrol, er vi nødt til at pointere at vejrtrækning ikke er så ligetil, som man kan få indtryk af ved at læse dykkerorganisationernes respektive begyndermanualer.
 
Definitionen af opdriftskontrol er at man alene med sin vejrtrækning kan styre om man stiger eller synker. Vi ved, at når vi med ca. halvfyldte luger har neutral opdrift, så betyder det, at vi vil synke når vi ånder ud og stige når vi ånder ind. Det giver derfor sig selv, at hvis ens vejrtrækning er fuldstændig regelmæssig, (forstået sådan at en udånding tager lige så lang tid som en indånding, og at lugerne tømmes og fyldes ligeligt for hvert åndedrag,) så sker der nul og niks! Selvfølgelig vil man i takt med vejrtrækningen stige og falde på stedet så at sige, men altså uden nogen bevidst kontrol eller generel retning.
 
For at opnå god opdriftskontrol, hvor vi kan stige og falde efter behag uden overhovedet at bevæge kroppen, er vi nødt til at justere på to ting: Den respektive hastighed af ud- og indånding samt lungevolumen. Ved normal vejrtrækning hverken tømmer eller fylder vi lungerne helt; Faktisk tømmes lungerne kun sådan, at der stadig er ca. 30% restluft tilbage i dem, - ligeledes når vi ånder ind, fylder vi kun lungerne 70-80%. Der er altså en del “at give af,” i begge retninger, når vi forsøger at justere vores opdriftskontrol.
 
Vil vi eksempelvis synke, handler det om at ånde ud og tømme lungerne så meget som muligt, og så holde vejret så længe som det er rimeligt, (et par sekunder mere end man ville, hvis man trak vejret normalt.) Ønsker du fortsat at synke, tager du en kort indånding, uden at fylde lungerne helt, og laver så endnu en udånding som den første. Ønsker du omvendt at stige, foretager du en indånding, hvor du fylder lungerne godt, uden at overfylde dem. Afhængig af din opdrift, begynder du din udånding, når du mærker du er begyndt at stige. For at undgå ekspansionsskader ønsker vi selvfølgelig ikke at stige op med fyldte lunger og vejret holdt! Tag dig til gengæld god tid med din udånding, gør det langsomt og træk den ud, indtil du mærker du har mistet din positive opdrift. Så tømmer du resten af lungerne hurtigt og foretager endnu en indånding som den første, hvis du stadig ønsker at stige.
 
Noget der i praksis er forholdsvis nemt, kan være ganske vanskeligt at beskrive på skrift. Forestil dig blot, skriftligt, at skulle beskrive hvordan man binder snørrebånd, så folk der ikke vidste hvordan, ville forstå princippet alene ved at læse det! På samme måde er det med opdriftskontrol - man kan forstå ideen ved at læse om det, men at lære det, eller at blive bedre til det, er nemmere gennem vejledt praksis.
 
De fleste danske dykkerforretninger tilbyder PADI’s Peak Performancy Boyancy kursus. Det er et udmærket kursus, hvor man gennem forskellige øvelser får bedre opdriftskontrol. Har du en makker kan det istedet være en mulighed selv at tage i svømmehal eller åbent vand og lege med opdriftskontrol. Mange lokale dykkerklubber har sågar pooldage, hvor medlemmer er velkomne til at komme og “lege.” Foruden at være en mulighed for blive en bedre dykker er det ofte svært hyggeligt!
 
Vælger du selv at tage i svømmehal, er følgende øvelser rigtig gode til træning af opdriftskontrol.
 
Find din neutrale opdrift ved at lave en finnebalance (også sommetider kaldet fin pivot) på bunden. Er du i tvivl om hvad det er, kan du finde det på youtube. Når du har neutral opdrift, så sæt dig på bunden i skrædderstilling. Siddende sådan, så forsøg at bruge dit åndedræt til at stige hele vejen op til overfladen uden at bevæge hverken arme eller ben. Når du kommer op, så tømmer du lungerne og synker ned på bunden igen. Gør det et par gange. Du kan gøre det yderligt svært ved at holde pause på midten, eller ved at tvinge dig selv til mindst at bruge et minut eller to på at stige op og ned.
 
En anden mere avanceret øvelse, er først at finde ens neutrale opdrift, og så sætte sig i skrædderstilling overfor ens makker, så I begge svæver cirka midt i vandsøjlen. Nu tager den ene af jer en blyvægt og rækker til den anden. I skal nu begge hurtigt justere jeres opdrift både vha. åndedræt og BCD, så ingen af jer rører bunden eller overfladen. Det er lidt svært de første gange man prøver - så er det sagt! Forsøg dog hurtigst muligt at finde neutral opdrift overfor hinanden igen, så blyvægten kan rækkes tilbage. Gentag nogle gange. Øvelsen kan gøre mere vanskelig ved at øge vægten der skifter hænder, eller evt. ved at være flere end to og så sende forskellige vægte rundt i en cirkel.
 
Det er min private forståelse af opdriftskontrol, at man altid kan blive bedre. Selv for en rutineret dykker kan overstående øvelser være sjove og lærerige, - om ikke andet, så for at vise grønskollingerne hvordan en rigtig dykker gør!
 
Tak fordi du læste med, vi ses i vandet!



Dykkerbogen er en dykkerbog skrevet af dykkere til dykkere. Den indeholder mange spændende kapitler fx om hajer, skildpadder, rokker samt en gennemgang af verdens bedste dykkersteder.