Forside      Koralrev & koraller      Dyreliv      Dykkersteder      Artikler & oplevelser      Videoer      Billeder      Nyheder      Dykkerbegreber      Om koralrev.dk                      facebook   

Fisken der dræbte Steve Irwin

4. august 2009 af Af Michael Arvedlund & Tyge Dahl Hermansen

Kilde: Naturens Verden

Det var en tragisk nyhed for mange naturinteresserede at den australske naturformidler og tv-vært Steve Irwin blev dræbt af en pilrokke under dykning på Det Store Barrierrev ved Nordøstaustraliens kyst i september 2006.
 
En pilrokke svømmede hen over og ind foran Steve. Uheldigvis svingede pilrokken sin hale og dermed også den barberbladskarpe del af halen – selve pilen (fig. 1) – lige ind mod Steves brystkasse. Den skarpe del af halen gennemborede hans brystkasse og en del af hans hjerte. Steve trak pilen ud, men mistede umiddelbart derefter bevidstheden. Hans kamerahold skyndte sig at få ham ombord på dykkerbåden. Men Steve genvandt aldrig bevidstheden, og han døde kort tid efter.

Foto: M. Arvedlund
1. Et par tropiske plettede rokker (Aetobatus marinari) svømme elegant side om side i et offentligt akvarium i Japan. Mange arter af tropiske rokker bliver ganske store – op til flere meter lange. Rokker tilhører klassen af bruskfisk (Chondrichthyes) og er beslægtet med hajer og havmus. Rokker er almindelige bl.a. ved tropiske kyster over hele verden. (M. Arvedlund)
Steve Irwin var kendt for at løbe alvorlige ricisi i sin specielle form for naturformidling. Mange vil formentlig nikke genkendende til hans ofte særdeles farefulde håndtering af alle mulige giftslanger, krokodiller m.m. Men ironisk nok var det eneste han gjorde på sin sidste dag at dykke med SCUBA-udstyr blandt det man hidtil har betegnet som ganske fredelige pilrokker på et relativt lavvandet koralrev på en stille solskinsdag. Hvis man er rutineret dykker der er vant til det ret specielle miljø et koralrev udgør, burde en ulykke som denne ikke kunne ske – og da slet ikke for så rutineret en koralrevsdykker som Steve Irwin.
 

2. Den skarpe pil på halen af en pilrokke er faktisk stærkt modificeret fiskeskind. Hver pig eller pil har et blødt center med en giftproducerende kirtel. Desuden er der modhager på pilen eller stiletten hele vejen på begge sider. Dette gør det svært, smertefuldt og farligt når man skal fjerne pilen fra et offer. Pilen udskiftes jævnligt. De fleste pilrokker har to sådanne pile der hver især udgår fra roden af halen. (T.D. Hermansen)
Flere steder i verden kan man som turistdykker komme til at svømme blandt tropiske pilrokker. Fiskene kan fodres og kommer derfor helt tæt på en – helt sikkert en stor oplevelse, også fordi mange arter af tropiske rokker bliver ganske store, ofte op til flere meter lange (fig. 1). Mest kendt er nok Stingray City (pilrokkebyen) ved Grand Cayman Øerne i Caribien hvor man kan svømme eller dykke sammen med mange pilrokker ad gangen. Men efter Steve Irwins og andres uheld i forbindelse med nærkontakt med tropiske rokker, bør pilrokkernes fredelighed nok revurderes. Pilen, som har givet disse rokker deres navn, er en modificeret skindudvækst der er placeret nær roden af rokkens hale (fig. 2 & 3); den er ca. en tredjedel så lang som selve halen. Pilen minder hos nogle arter mere om en stilet end en pil. Den er barberbladsskarpt med lige så skarpe takker langs begge kanter og en giftkirtel (fig. 2).

Hvad er pilrokker?

Pilrokker er rokker (Batoidea), dvs. bruskfisk (Chondrichthyes). Rokker er almindelige bl.a. ved tropiske kyster over hele verden, men der findes også ferskvandsarter både i Asien, Afrika og Nordamerika. Bruskfisk har kun et bruskskelet og ikke et rigtigt benskelet. Bruskskelettet består af kollagenfibre, elastiske fibre, og celler der betegnes chondrocytter.

3. Nærbillede af en blåplettet pilrokke (Taeniura lymna) på lavt vand i Lembeh Strædet, det nordlige Sulawesi, Indonesien. Den hvide pil peger på spidsen af pilen på rokkens hale. (M. Arvedlund)
Der er beskrevet mere end 500 arter af rokker. De er opdelt i tolv familier. Rokker inkluderer bl.a. pilrokker, elektriske rokker samt guitar- og savrokker (fig. 4 & boks 1). Rokker er nært beslægtede med hajer. Faktisk ligner unge rokker temmelig meget unge hajer. I den forbindelse er det interessant at bemærke at der er beskrevet færre hajer end rokker, 370 arter hvilket er mere end 100 arter færre end antallet af rokker. Men gennem tiderne har hajer fået langt mere opmærksomhed end rokker, i hvert fald indtil nu.
 
Pilrokker hører til familien Dasyatidae. De er udbredt i de fleste tropiske kystnære farvande. Ferskvandsarter findes bl.a. i Afrika og Asien, og enkelte arter findes også i brakvand (flodmundinger).

4. To mantarokker (Manta birostris), verdens største nulevende rokke, ses svømme i formation forbi publikum i et stort offentligt akvarium i Japan. (M. Arvedlund)
Verdens mindste rokker er formentlig de kortnæsede elektriske rokker (Narcinidae) som har en størrelse som en lille pandekage; de måler kun ca. 10 cm og vejer som fuldvoksne ca. et halvt kilo. Verdens største rokke er den imponerende mantarokke Manta birostris (fig. 4) der som fuldvoksen kan blive over 3 m lang. Den er harmløs og lever af plankton.

Rokker økologi

De fleste rokker lever på havbunden. De er udbredt i mange geografiske regioner. Mange findes på lavt vand, mens en mindre gruppe er dybhavsfisk. Kun ganske få, fx mantarokkerne, er oceaniske, dvs. de lever på åbent hav.

5. Et par tropiske plettede rokker (Aetobatus marinari) svømmer i et stort offentligt akvarium i Japan. (M. Arvedlund)
Pilrokker er primært marine, dog svømmer visse arter ind i brakvandsområder. Pilrokker ligger meget af tiden begravet i havbundens sand, kun med øjnene fri af bunden. Da pilrokker trættes hurtigt når de svømmer, er det mest fordelagtigt for dem at ligge nedgravet på havbunden bl.a. for at undgå rovfisk. Pilrokker står højt på menuen hos adskillige arter af hajer, specielt hammerhajer. Pilrokker findes primært i de kystnære farvande ned til 100-200 m. Enkelte arter kan dog findes helt ned til 600 m eller endnu dybere.
 
Arten Dasyatis violacea er en pilrokke der ikke skjuler sig på havbunden. Den svømmer frit i vandet hvor den lever af blæksprutter og fisk. Derfor henregner nogle den til slægten Pteroplatytrygon.

Rokkers åndingssystem

Rokker ånder ved at indtage vand gennem nogle såkaldte spirakler (en slags rørsystem) og ikke gennem munden som de fleste andre fisk gør. Vandet passerer ud gennem gællerne. Munden og gællerne er hos de fleste rokker placeret på undersiden, og dette gør åndingen til noget af et problem når rokkerne ligger nedgravet. For at løse dette har rokkerne med tiden udviklet nogle meget store spirakler og ved hjælp af dette specielle rørsystem kan de ligge ubevægelige og delvist begravet i havbunden i adskillige timer ad gangen.

Rokkers føde

De fleste rokker har afrundede tænder så de kan knuse skallen på snegle, muslinger og krebsdyr. Pilrokker har bløddyr, krebsdyr, polypdyr og benfisk på menuen. En undersøgelse af en pilrokkes maveindhold afslørede følgende: otte små havbarser, tre makreller, otte små kardinalfisk (en lille koralrevsfisk), tre sardiner, tre ansjoser, seks fladfisk, tre små aftrækkerfisk, fem små blæksprutter, to krabber og resterne af to muslingeskaller.

7. Rokker er beslægtede med bl.a. guitarfisk. Her ses en buemundet guitarfisk (Rhina ancylostoma) fra et offentligt akvarium i Japan. (M. Arvedlund)
Pilrokker er kendt for at stime sammen hvor fiskere renser deres udstyr, således at de kan æde fiskeresterne. Nogle steder, fx ved Stingray City, æder pilrokker ligefrem af hånden. Men selv om pilrokker her bliver fodret har de ikke mistet evnen til selv at finde føde. Stingray City turistdyk er faktisk gået hen og blevet en milliondollarforretning der tiltrækker hundrede af turister hver dag. Selv om de større pilrokker i Stingray City kan blive ret aggressive når de bliver fodret, er det sjældent de skader de dykkende turister.

Rokkers livscyklus

Rokker er overordentligt varierede i deres livscyklus. Parringssæsonen er om vinteren. Der er indre befrugtning af hunnens æg. Når en han vil parre sig med en hun, forfølges hun tæt, mens hannen bider i hunnens finner der sidder foran tæt på gællerne (pektoralfinnerne). Under parringen vil hannen befinde sig oven på hunnen. Nogle rokker lægger æg der ligner hajæg, dvs. at de er firkantede med kroge de så kan hage sig fast i fx en koral eller en alge, mens rokkefosteret udvikles. Men mange arter er levendefødende, med kuld på fem til ti unger. Der udvikles ingen moderkage. I stedet modtager fostrene næringsstoffer fra en æggeblomme. Når denne er opbrugt giver hunnen fostrene en slags næringsrig “mælk”.

Pilrokkers hale og den potentielle fare for stik

Pilrokker har ikke, modsat deres slægtninge hajerne, været kendt som andet end fredelige og relativt harmløse. Men er rokker slet ikke farlige? Den giftige spidse pil eller stilet på halen (fig. 2 & 3) var dødelig for Steve Irwin. Gennem tiderne har der været mange andre tilfælde, om end ikke alle med dødelig udgang. Hvert år er der adskillige der bliver stukket af pilrokker, dog primært når folk har trådt på rokkerne på helt lavt vand. Få måneder efter at Steve Irwin blev dræbt, overlevede en mand i Florida et lignende stik i hjerteregionen fra en pilrokke ved at lade pilen sidde i brystet. Så måske havde Steve Irwin været i live i dag hvis han havde ladet være at hive pilen ud, men hvis man er så uheldig at blive stukket af en pilrokke, er det helt givet meget svært iskoldt at lade pilen sidde i brystet, mens man roligt svømmer til overfladen.

8. Rokker er beslægtede med bl.a. hajer. Her ses en hvalhaj (Rhincodon typus) fra et offentligt akvarium i Japan. (M. Arvedlund)
Den fare som pilrokker udgør, vil formentlig altid være mindre end faren ved dykning med store hajer. Pilrokker bruger kun deres pil i forbindelse med selvforsvar. Og pilrokker svømmer for det meste væk når de føler sig truet.
 
Forholdsregler for færdsel på og ved koralrev
 
Følgende forholdsregler bør overholdesved dykning, snorkling eller blot badning på koralrev:

1. Brug plastiksandaler eller gummidykkersko (sidstnævnte er de gummisko man bruger sammen med svømmefinner med hælrem) når man går på helt lavt vand ved et koralrev på sandbund.

2. Lad handskerne blive hjemme. Når man har handsker på er det alt for nemt at røre ved koraller og andre dyr der kan dø af at blive rørt!

3. Rør i det hele taget ikke ved noget dyr på koralrevet.

4. Vær altid 100% afbalanceret i vandet. Du skal kunne afbalancere dig selv “med lukkede øjne”.

5. Hold altid mindst et par meters afstand til alle koraller og alle andre dyr på revet. Korallerne brækkes nemt, fx af alt for store svømmefødder. Andre dyr kan blive skræmt og derved slå sig ihjel på de skarpe koraller.

6. Dyk med små svømmefødder på koralrev.



Dykkerbogen er en dykkerbog skrevet af dykkere til dykkere. Den indeholder mange spændende kapitler fx om hajer, skildpadder, rokker samt en gennemgang af verdens bedste dykkersteder.