https: Dykning med hvalhajer - Et møde med havets giganter i Filippinerne - Koralrev.dk
  Forside      Koralrev & koraller      Dyreliv      Dykkersteder      Artikler & oplevelser      Videoer      Billeder      Nyheder      Dykkerbegreber      Om koralrev.dk                      facebook   

Dykning med hvalhajer - Et møde med havets giganter i Filippinerne

22. september 2012 af Søren Knudsen

Hvis man har været på en dykkerferie i troperne, så kender man utvivlsomt situationen, hvor man efter dagens dykning fordøjer indtrykkene med de øvrige dykkere over en kold øl. På et tidspunkt, omtrent ved den tredie eller fjerde øl, begynder praleriet. Har man venner som jeg, varer praleri kun få minutter før det bliver afløst af overdrivelse, som igen bliver jaget på porten af løgnehistorier.
 
“På mit andet dyk i Furesøen fandt jeg en gammel nazi ubåd…”
 
En anden tager over: “Min første selvbyggede rebreather blev lavet af en gammel Nilfisk støvsuger, to ruller gaffatape og en mundharmonika. Faktisk gav jeg patentet til NASA, da de tryglede om det.”
 
Og sådan går det lystigt videre med løgnehistorierne til dagen går på hæld.
Og det er faktisk meget hyggeligt, dér i solnedgangen under palmerne; Så tilgiver man gerne hinanden lidt god underholdning. Har man dog dykkervenner med en grundforståelse af, at sandheden har sit helt eget værd og at man ikke bør omgå den lemfældigt, så må man faktisk opsøge de helt store undervandsoplevelser, for at kunne prale med dem.
 
I så fald skal her lyde en anbefaling af et dykkersted, hvor der helt garanteret er pralegaranti: Filippinerne, nærmere bestemt Oslob. Hér har lokale fiskere formået at lokke en gruppe hvalhajer til at blive i et meget begrænset område, ved dagligt at håndfodre dem fra små udrigger-kanoer.
 
Siden september sidste år, da lokalbefolkningen ænsede den potentielle økonomiske gevinst ved at vise disse havets giganter til turister, har området været hegnet ind af bøjer. Hvalhajerne kunne forlade området hvis de vil, men fodringen lokker dem til at blive. Om håndfodringen skal i øvrigt siges, at selvom den foregår fra små både, så virker det til at hvalhajerne i nogen grad forbinder tilstedeværelsen af dykkere med mad. Det er derfor ikke en usædvanlig oplevelse, når man dykker ved Oslob at måtte foretage
undvige- manøvrer for ikke at blive bumpet ind i af en nysgerrig kæmpe.
 
Det indhegnede områder er ca 10-15 meter dybt, så én af de bedste måder at nyde det spektakulære syn på, er at holde sig nær bunden, og så blot se op på de kredsende kæmpehajer.
 
Da denne særprægede dykkeraktivitet opstod sidste år, kendte ingen endnu til Oslob. Derfor sejlede de lokale fiskere cirka 20 minutter til den nærliggende ø Sumilon, som allerede er en kendt dykkerdestination med flotte vægdyk og rivende strøm. Hér anråbte de de dykkerbåde som hver morgen stævner ud fra Dauin, Dumaguete og Cebu for at høre om nogen kunne tænke sig at se hvalhajer. Det er et ret nemt spørgsmål at besvare hvis man er dykker, ikke? I starten tog de lokale fiskere kun nogle få hundrede pesos for ulejligheden og måske en flaske rom. I takt med at Oslobs popularitet steg, steg gebyret også. Nu er det reguleret af de lokale myndigheder, og i skrivende stund koster det 1000 peso (ca. 130 danske kroner) at få adgang.
Bestemt stadig billigt for så stor en naturoplevelse.
 
Danske Kingfish Dive and Travel tilbyder dykkerrejser til Amontilado Resort i Filippinerne med dansk guide. Resortet ligger cirka halvanden times sejlads fra Oslob og kun 45 minutter fra Siquijor, Apo island og Sumilon, som hver især er kendt for dykning i verdensklasse.
 
Den nemmeste måde at komme til Oslob, hvis du rejser på egen hånd, er at tage et indenrigsfly fra Manila eller Cebu til Dumaguete. I Dumaguete er der en række forskellige dykkerbutikker, som alle arrangerer turer til Oslob.
Jeg vil personligt anbefale Harold’s Mansion som et godt bud på en dykkerforretning hvor der er et rigtig pænt forhold mellem pris og kvalitet.

Denne artikel ville ikke være komplet, hvis jeg undlod at gøre opmærksom på at der er en bagside af medaljen. Der hersker nemlig stor uenighed omkring fodringen af hvalhajerne. Flere miljøorganisationer i Filippinerne er imod den praksis der er opstået ved Oslob, og som på baggrund af sin økonomiske succes også er ved at tage sin begyndelse ved Moal Boal (ligeledes i Filippierne.) De hævder at hajfodringen giver dyrene unaturlige vaner, som f.eks. at søge nær både, hvilket hævdes bla.a. at kunne føre til skrueskader på hvalhajerne.
 
Det lokale marine-politi ved Oslob, som sørger for logistikken og overholdelsen af hajdykningsreglerne i området, indvender dog at hvalhajer alle dage har fået skrueskader, da det er deres natur at søge føde tæt ved overfladen, og at de stort set ignorerer alt omkring sig, hvilket dykkere der har haft privilegiet at dykke med dem kan bevidne. Endvidere sørger de lokale fiskere som fodrer hajerne for at gøre det fra motorløse kanoer og robåde.
 
En anden bekymring miljøorganisationerne nærer, er at det heller ikke vides hvilke konsekvenser hajernes manglende migration kan få, hvis fodringen bliver et større fænomen og der pludselig er tale om store mængder hvalhajer som vælger at blive i et lokalområde. Det hænger primært sammen med den meget beskedne viden vi har om hajernes parringsvaner, og hvilken rolle migrationen spiller i forhold til hajernes lyst og evne til at indlede parring samt mulighed for at forny genpuljen og holde bestanden sund.
 
I denne artikel, skal jeg ikke forsøge at udsige hvad der er rigtigt eller ej videnskabeligt og biologisk set. Helt personligt tror jeg hvalhajsturismen gør mere gavn end skade. Jeg afviser ikke de påvirkede hajer ændrer adfærdsmønstre og muligvis ikke forplanter sig, men den øgede bevidsthed om disse smukke dyr (og dermed selvfølgelig hajer generelt,) som turismen skaber og nærer er meget værd. Den er så meget værd, at fattige fiskere kan tjene formuer på IKKE at fange og slagte hajer. Endelig kan den medvirke til en holdningsændring hos turister, så de i deres hjemlande vil medvirke til at den sørgelige praksis med rovdrift på hajfinner ophører.