Vragene ved Gubal-strædet
30. januar 2008 af Peter Steen LeidersdorffSuez-bugten har i meget lang tid været en 'hovedvej' for skibstrafikken i Rødehavet. Dette har for dykkere heldigvis haft den indflydelse at det vrimler med gamle skibsvrag i havet. Det mest besøgte er uden tvivl det verdensberømte vrag af Thistlegorm.
Så langt tilbage som 500 f.Kr. forbandt forgængeren til Suezkanalen Suez-bugten med Nilen, og derfor optrappedes handelen ad søvejen. I det 15. århundrede gik handelen fra Det Indiske Ocean helt over til det vestlige Middelhav og endnu længere.
Da den moderne Suezkanal blev færdig i 1869 blev helt søhandelen revolutioneret og tillod de store fragtskibe at sejle fra de mange velhavende handelshavne i Asien til de europæiske markeder. Dette uden at de skulle hele den lange og farlige vej rundt om Afrikas sydspids. Denne optrapning af skibstrafikken i Rødehavet er fortsat til i dag og gør at antallet af skibsvrag i Rødehavet er et tydeligt vidnesbyrd på denne massive udvikling.
Den nok tætteste koncentration af vrag i Rødehavet findes omkring Gûbâl-strædet ved indsejlingen til Suez-bugten. Her findes rigtigt mange øer og koralrev, som vogter passagen mellem det åbne hav og bugtens lave vand. Der er dog ingen der præcist ved hvor mange skibe der er forlist i dette stræde.
De mange historier om katestroferne om den maritime korsvej, er meget fascinerende læsning, men for dykkere er vragene og deres historie endnu mere fascinerende, da mange af dem ligger på dybder der er tilgængelige for ganske normale dykkere.
Vraget af Thistlegorm
Det massive koralrev Sha'b Ali i nordende af Gûbâl-strædet, er stedet for det nok mest berømte vrag i Rødehavet: Thistlegorm. Dette vrag er uden tvivl et af dykningens højdepunkter. Ikke blot ikke Rødehavet, men i hele verden. Historien om vraget er næsten lige så spændende som at dykke ved det.
Thistlegorm er et fragtskib på næsten 5000 ton og blev bygget i England i 1940. Skibet er et af de mange skibe som blev inddraget i Anden Verdenskrig. Thistlegorm deltog i en forsyningsmission, da hun sank den 6. oktober 1941.
Thistlegorm var tungt lastet med krigsmateriel, og havde foretaget den meget lange rejse fra Englang og rundt om Kap det Gode Håb. Skibet fragtede forsyninger til den britiske 8. armé i Nordafrika. Lasten var alt fra rifler, artillerigranater, motorcykler til lastbiler osv.
Om morgenen den 6. oktober lå Thistlegorm for anker ud for Sha'b Ali. Her lå hun og ventede på at kanalen skal genåbne. Den var nemlig lukket på grund af et tysk angreb. Andre mener at årsagen var en anden.
Uanset årsagen var Thistlegorm et meget let offer, da hun blev opdaget af de tyske jagerfly. Bombeflyene satte deres angreb ind og leverede deres dødelige last med stor præcision. Bomberne ramte et lastrum med ammunition og udløste en stor eksplosion, der flåede hele agterenden af skibet. Thistlegorm sank i opret position og hviler nu på bunden 28 meter nede i dybet.
Thistlegorm blev først opdaget i 1956, da Jacques Caosteau kom forbi på hans tidlige rejse med 'Calypso'. Selvom vraget blev opdaget i 1956, gik Thistlegorm position efterfølgende tabt. Det blev først fundet igen i 1991 og fritidsdykningen, ved et af de mest fascinerende vrag i verden, kunne begynde.
Vraget af Carnatic
Dette er endnu et historisk vrag. Carnatic var en P&O-postdamper, der var på vej til Bombay i Indien med over 230 passagerer og besætning samt en stor sendning guld, der dengang var rigtigt mange penge værd. Om morgenen den 13. september 1969 gik Carnatic på grund på revet ved Abu Nuhâs, hvilket skyldes fejlnavigering. Vejret var dog meget roligt, og efter at den første panik havde lagt sig, begyndte passagerene at få serveret deres sædvanlige måltider om bord på skibet.
Det rolige vejr fik kaptajnen til at beslutte at alle passagerene skulle blive ombord på skibet den næste nat. Alt forsatte helt normalt om bord, lige indtil at Carnatic pludselig brækkede over i to dele kl. 10.50. 27 passagere og besætningsmedlemmer druknede, mens resten blev reddet af et andet P&O-skib.
Det meste af guldet ombord på skibet blev efterfølgende bjærget, men langt fra det hele. Hvor er resten af guldet henne?