Forside      Koralrev & koraller      Dyreliv      Dykkersteder      Artikler & oplevelser      Videoer      Billeder      Nyheder      Dykkerbegreber      Om koralrev.dk                      facebook   

Dykning ved USS Liberty Wreck

Kun 30 meter fra bredden ligger dette 120 meter lange skibsvrag fra Anden Verdenskrig. USS Liberty blev d. 11 januar 1942 torpederet af en japansk ubåd i Lombok-strædet, men nåede dog at slæbe sig ind til kysten. Det var umuligt at nå en havn, så kaptajnen styrede skibet ind på stranden ved Tulamben.
 
Her blev vraget liggende indtil 1963, hvor lava fra Balis sidste store vulkanudbrud fra Mount Gunung Agung skubbede skibet tilbage i vandet. Vraget ligger nu på siden og helt parallelt med stranden.
 
Det er uden tvivl det mest kendte dykkersted omkring Bali og det mest populære af alle Tulamben dykkersteder. Vraget er fuldstændigt dækket af flotte raske koraller og de mange huller i skroget er oplagt til at blive udforsket af dykkere.
 
Store fisk såsom klumpfisk, barracudaer, storhovedet papegøjefisk og napoleonfisk besøger ofte USS Liberty. Ellers ses de normale revfisk fra Bali også; groupere, kejserfisk og kirurgfisk blandt mange andre. På vej tilbage fra dykket ses en masse ål, der står ved sandbunden og svajer frem og tilbage.
 
Natdykning ved vraget er måske endnu bedre - og faktisk også utroligt populært, da det ligger så tæt på kysten. Når det er mørkt ses en masse andre typer koraller og her vrimler med rejer omkring hvert hjørne. Dragefisk jager deres bytte rundt, mens papegøjefiskene får sig en lur.

Dykkerforhold

Dybde: 3 - 28m
Sigtbarhed: 10 - 20m
Strøm: Næsten igen
Vandtemperatur: 22 - 26°C
Niveau: Øvet
Antal dykkersteder: 1
Dykkersæson: Hele året rundt, men kan være svært fra december til marts.
Afstand: ~80 km nordøst for Kuta (3 timer)
Adgang: Bali dykker resorts

Video fra USS Liberty





Synes godt om koralrev.dk på Facebook