Blue Hole ved Dahab

29. januar 2008 af Peter Steen Leidersdorff

”The Blue Hole” (det blå hul) i Dahab er uden tvivl et af Egyptens mest berømte- og berygtede dykkersteder. Op til flere dykkere dør her hvert år på grund af en såkaldt mandomssprøve. Vi snorklede der nu kun, hvilket viste sig at være en rigtig fed oplevelse.

Efter en længere udflugt i jeep fra Sharm el Sheikh til Abu Galum og derefter videre med kamel til ”The Blue Hole” var vi endelig fremme ved turens, efter min mening, ultimative højdepunkt. De sidste fem kilometer skulle tilbagelægges via kamel, men efter to kilometer kunne min ryg ikke klare det længere. Derfor stod jeg af og vadede de sidste tre kilometer gennem ørkenen alene.

Dette resulterede i, at jeg nåede frem til ”The Blue Hole” fuldstændigt dehydreret (selvom jeg havde drukket 1 liter vand på vejen) og med super ondt i hovedet. Et forsigtigt bud på den ekstreme varme er, at temperaturen var på 45 grader i skyggen og jeg tør slet ikke skyde på temperaturen i solen. Sandra og Sebastian red hele vejen på deres kameler, men var alligevel også ret udmattede, da vi nåede frem.

Vi skynder os ind på en lille hyggelig cafe/bar og får et par kolde colaer og vand hver. Jeg får fat i et par panodiler og er efter 20-25 min klar til en tur i vandet, hvilket jo er hele grunden til, at vi er taget hele vejen herud.

The Bells til The Blue Hole

Vores snorkling starter lidt nord for The Blue Hole, hvor man går op. Sebastian glemte sine klip-klappere på cafeen, så hans fødder var mere eller mindre forbrændte, da vi endelig er ved den lille udgang til vandet ved et rev, der hedder "The Bells". Her ligner det, at man har hugget en udgang i korallerne. På vej derud ser vi flere "mindetavler" for folk, som er døde ved at dykke i hullet. Rimeligt skummelt.

Endelig kommer vi i vandet, hvilket viser sig at være noget af den bedste snorkling, jeg nogensinde har oplevet. Man svømmer langs koralvæggen hele vejen op til "The Blue Hole". Koralvæggen er helt lodret og man kan ikke se bunden, kun den mørkeblå klare farve og hvis man er heldig, kommer der skildpadder eller hajer forbi en. Her vrimler med hård- og blødkoraller i alle former og farver og her er så mange forskellige slags fisk. På vejen ser vi også en masse søanemoner, med tilhørende klovnfisk.

Vi når op til hullet efter en svømmetur på ca. 30 min. Her svømmer vi ligesom ind over revkanten, som her ikke går hele vejen op til overfladen. Inde i "The Blue Hole" er der egentlig ikke vildt spændende, da man kun kan se en 20-30 meter ned, hvilket ikke er meget, når man tænker over, at her er 120 meter dybt. Inde i "The Blue Hole" er der ikke mange koraller tilbage. Måske det skyldes de mange turister - det ved jeg ikke.

Dykkere dør her
I væggen ud mod havet er der eftersigende en tunnel, som fører en fra "The Blue Hole" og ud i selve havet. At nå ned til denne tunnel og svømme igennem den, er blevet til en slags manddomsprøve for mange dykkere. Desværre får en del dykkere nitrogen-forgiftelse, hvilket gør, at man ikke tænker klart og kan finde på at gøre mange skøre ting. Dette resulterer desværre i, at flere dykkere dør her hvert eneste år.

Jeg skulle dog ikke nyde noget af denne manddomsprøve - jeg klarer mig også helt fint uden.

Flere billeder fra "The Blue Hole" og turen derud