Forside      Koralrev & koraller      Dyreliv      Dykkersteder      Artikler & oplevelser      Videoer      Billeder      Nyheder      Dykkerbegreber      Om koralrev.dk                      facebook   

Middelhavsdykning – en lokal undervandsverden

9. december 2015 af Redaktionen


Det er efterhånden en bred opfattelse, at for at få den lidt ekstraordinære dykkeroplevelse skal man ud over Europas grænser, men selvom der findes utallige eksotiske koralrev mange tusinde kilometer væk, behøves man altså ikke rejse længere end til Spanien og de indrammende kystområder for at få en dykkeroplevelse, der er noget helt specielt.

Du behøver altså ikke arrangere specialture til Australien og Thailand med udelukkende det formål at dykke, men du kan blot leje en feriebolig i det sydlige Spanien og integrere undervandsverdenen som en del af din helt normale middelhavsferie uden at skulle for langt væk.

Malagas turistvenlige marinereservat

Spanske perler findes der mange af, men Malaga er unægteligt en af de større. Den sydlige havneby er kendt for et fantastisk bymiljø, der afgrænses fra vandet af et udsøgt strand- og promenademiljø. Den andalusiske skønhed har et marinereservat netop specielt anlagt til dykning, fordi området er beskyttet mod vind. Bugterne lægger sig som vindbeskyttere fra både østen- og vestenvind, og dette garanterer dig en altid krystalklar oplevelse i vandet, da vind som bekendt kan være ekstremt ødelæggende for sigtbarheden under vand.

I Malaga finder du dybder fra 12 til 30 meter, og i sommerhalvåret er sigtbarheden som minimum 15 meter. Vandet er hele året rundt 16 til 24 grader, og denne stabile temperatur kommer naturligvis af, at det er relativt tæt på ækvator. Kysten tilbyder både lette dyk til nybegyndere, men også udfordringer til de mere erfarne, og derfor er det et ideelt sted for alle slags dykkere, der undervejs måske gerne vil prøve lidt ekstra.

Læs mere om dykning i Malaga og Andalusien her

Generel middelhavsdykning

Spanien er et fantastisk sted at folde sig ud på grund af de lettilgængelige og turistvenlige dykkerekskursioner i kombination med charterferien – hvad enten det er med familien eller andre, der vil dele en oplevelse med dig. Ud over Spanien er Malta også et af de steder i middelhavet, der bestemt er et besøg værd. Under 2. verdenskrig blev Malta ramt af utallige bombardementer, og dette har resulteret i vragdele, der er synket til bunds og nu huser adskillige eksotiske fisk, som trives i de kringlede menneskelige efterladenskaber.

Selve dykningen foregår på Maltas nordlige side, hvor man finder hule- og grottedykning i azurblåt vand. Ligesom ved Malaga er disse området beskyttet mod vinden, og derfor er du altid garanteret en fantastisk visuel oplevelse.





Dykkerbogen er en dykkerbog skrevet af dykkere til dykkere. Den indeholder mange spændende kapitler fx om hajer, skildpadder, rokker samt en gennemgang af verdens bedste dykkersteder.