Forside      Koralrev & koraller      Dyreliv      Dykkersteder      Artikler & oplevelser      Videoer      Billeder      Nyheder      Dykkerbegreber      Om koralrev.dk                      facebook   

Dykning i Grønland

15. september 2014 af Redaktionen

Grønlands vande er klare og fyldt med vidunderlige hemmeligheder.


Her kan du finde alt fra historiske skibsvrag, spændende planteliv, og for de mere eventyrlystne, actionfyldte fjordmundingsdyk. Sæsonen for dykning i Grønland ligger fra ultimo marts til primo september, hvor vandtemperaturen holder sig pænt mellem nul og fire grader. 

Der vil altid være en PADI OWA certificeret dykkerinstruktør med ude og dykke, og du skal også selv være i besiddelse af samme certifikat. Det anbefales, at der er prøvet kræfter med koldtvands-/ isdyk på forhånd. Dette er ikke et krav, men en fordel. Instruktøren er med, da han er godt bekendt med vandende, ved hvor alle undervandseventyrene gemmer sig og kan bevæge sig rundt i det isede undervandsmiljø. 

Der er to områder, hvor der udbydes koldtvandsdyk i Grønland. Ved den arktiske cirkel på vestsiden i Sisimiut og på østsiden ved Tasiilaq. Det er muligt at finde koraler og ishuler, og da turene er af længere varighed, vil der være overnatning på land i hytter ude i fjordverdenen. 

Livet under overfladen 


Dykkes der langs Grønlands kyster, finder man mange mærkværdige skabninger. Her kan der findes havkatte, maller, stenbidere, søpølser og andre dyr og planter, der kæmper om din opmærksomhed. Det er et anderledes og interessant syn der tilbydes i det klare vand. Alt dette er med til, at koldtvandsområderne indtager en 2. plads inden for de mest biologisk produktive områder i verden. 

Vragdyk

Vragdyk er en af de dykkeroplevelser, man ikke kan forlade Grønland uden. Der er specielt to skibsvrag, hvilke begge er godt velbevaret på grundt vand tæt inde ved kysten. 

Besøgene i vragene er både ved et portugisisk fangeskib og Borgin, den tremastede skonnert. Begge disse vrag er fantastiske oplevelser, og det er kun meget få mennesker, der har fået denne oplevelse. Ved disse dyk er man blandt de første i verden til at udforske vragene og udforske deres hemmeligheder. 

Adrenalin kick

Selvom både de smukke syn og hemmelighedsfulde vrag kan gøre en mundlam, er det ikke altid nok. Ønsker du lidt spænding, er der mulighed for at tage med og se undersiden af de flydende fjelde.  

Skal der lidt mere til, er det muligt at tage med på “undervandssurfing”. Dette er en aktivitet, hvor du kan drive med strømmen langs fjordmundingens kante og opleve de undersøiske højdedrag. Adrenalinen vil løbe rundt i kroppen, når der nås til tidevandets vandmasser, som presses over forhøjningerne og hastigheden accelereres. Følelsen af at blive suget af en kraftfuld undervandsstrøm kan udfordrer selv den bedste eventyrer og bringe et smil på læben frem. 




Dykkerbogen er en dykkerbog skrevet af dykkere til dykkere. Den indeholder mange spændende kapitler fx om hajer, skildpadder, rokker samt en gennemgang af verdens bedste dykkersteder.