https: Flot bog: Det tropiske koralrevs biologi - Koralrev.dk
  Forside      Koralrev & koraller      Dyreliv      Dykkersteder      Artikler & oplevelser      Videoer      Billeder      Nyheder      Dykkerbegreber      Om koralrev.dk                      facebook   

Flot bog: Det tropiske koralrevs biologi

10. july 2008 af Redaktionen

I forbindelse med et nyligt treårigt forskningsophold på Japans største koralrevsforskningsstation, Sesoko Station, på øen Okinawa i den japanske del af Stillehavet, har den danske koralrevsforsker Michael Arvedlund skrevet, opsat og færdiggjort en dansk bog om det tropiske koralrev i samarbejde med kollegaen i det hjemlige, koralrevsfysiologen Tyge Dahl Hermansen.
 
Forfatterne har mange års praktisk og teoretisk erfaring tilsammen, indenfor undersøgelser af det tropiske koralrev. Bogen er rettet mod sportsdykkere, akvarister, biologer, akvakulturfolk, gymnasiet, HF, universitetsstuderende, aftenskoler, miljøfolk, folkeskolelærere og andre, der gerne vil have en opdateret introduktion til dette fascinerende økosystems biologi. 

Der gives en grundig forklaring, på en letforståelig måde hvor alle kan være med, på bl.a. tropiske korallers samliv med alger, hvordan korallers skelet dannes, den ukønnede såvel som den kønnede livscyklus, opdræt af koraller, nældeceller hos koraller og andre polypdyr, og samlivet på det tropiske koralrev generelt. Forkert og korrekt dykning på koralrev behandles i sidste kapitel, om koralrevets fremtid. 

211 sider (plus 11 sider forord). 197 billeder, størstedelen i farver fra diverse koralrev verden over, inklusiv en af verdens mest komplette serier undervandsfotos i farver af gydende tropiske koraller (inklusiv mange nærbilleder), nærbilleder af planulalarver, nærbilleder af settlende Acropora larver, og vækst af Acropora polypper de første få måneder efter settling. 30 store letforståelige farveillustrationer. Bogen har en størrelse (17 cm x 22,4 cm; ca. B5) der gør den særdeles velegnet til at tage med i håndtasken - f.eks. på dykkerturen til Thailand eller Egypten.
 
ISBN: 978-87-92091-00-0.
 
Læs mere om bogen og køb den her.